Velkommen til Transparense projektet
Transparense projektet har som mål at øge gennemsigtigheden og pålideligheden af markedet for Energy Performance Contracting (EPC) i Europa. Med sine tyve partnere, fra lande med både stor og mindre EPC erfaring, har projektet et stort potentiale for at udvikle markedet og øge efterspørgslen efter EPC ydelser.
En af projektets aktiviteter er udvikling af generelle retningslinier for hvordan et EPC projekt planlægges og gennemføres mest hensigtsmæssigt med henblik på at sikre gennemsigtighed og kvalitet. Disse vil blive målrettet ESCO selskaber (Energy Service Company), der typisk baserer deres energitjenester på EPC konceptet, samt deres klienter. Retningslinierne er i projektet benævnt som "EPC Code of Conduct". Disse retningslinier kan tjene som en garanti for kvalitet i EPC-projekter. En høj andel af EPC udbydere, der refererer til overholdelse af retningslinierne, forventes at kunne øge tilliden til EPC markedet.
Der vil blive udarbejdet fælleseuropæiske retningslinier samt retningslinier for hvert af de 20 deltagende lande, og som vil blive testet og evalueret gennem pilotprojekter. Der vil igennem alle projektets faser være et tæt samarbejde mellem de 20 lande, herunder udveksling af erfaringer.
Projektet vil også tilvejebringe et samlet overblik over EPC markedet i Europa gennem landeanalyser.
Gennemførelsen af projektet vil blive støttet via målrettede træningsprogrammer samt kommunikation med relevante aktører, herunder ESCO selskaber, ESCO foreninger, brancheforeninger, politiske beslutningstagere etc.
Projektet gennemføres i relation til det nye EU Direktiv om Energieffektivitet- 2012/27/EU, der sigter på at fremme markedet for "Energy Performance Contracting" i Europa, blandt andet gennem en øget gennemsigtighed.