EPC Code of Conduct
Den europæiske Code of Conduct er udgivet i juli 2014 og kan downloades her.
Dansk oversættelse er tilgængelig her.
Den europæiske Code of Conduct for Energy Performance Contracting (EPC Code of Conduct) udgør et sæt værdier og principper, der anses som fundamentale for en succesfuld, professionel og gennemsigtig gennemførelse af EPC-projekter i europæiske lande.
EPC Code of Conduct definerer primært principper for adfærden af EPC-leverandører. Samtidig er EPC Code of Conduct en kvalitetsindikator for hvad EPC klienter kan forvente og kræve af EPC-leverandører, og hvilke principper de selv skal holde sig til for at opnå de forventede energibesparelser og relaterede fordele.
EPC Code of Conduct er en frivillig forpligtelse og er ikke juridisk bindende. Det centrale budskab i EPC Code of Conduct er at EPC repræsenterer en fair forretningsmodel for energitjenester.